GIULIANA - en smuk og tidløs strikbluse/T-shirt med smalle elegante striber i flatterende mønsterfarver. De indsatte ærmer slutter
lige over håndleddet. Blusen strikkes på
rundpind op til ærmegabene - eller man kan strikke frem og tilbage, hvilket også er anvist i opskriften. Alle kanter er i retstrikning.
Modellen er også velegnet ensfarvet - og i bomuld.
Sværhedsgrad fra 1 (begynder) - 5 (øvet): 3.
Størrelser: fra small til xxlarge.
Størrelser i opskriften: small - medium - large - xlarge - xxlarge Blusens mål (efter vask - garnet udvider sig i brug, derfor er overvidden ret lille i forhold til størrelsen): Overvidde: 80 cm - 87 cm - 94 cm - 108 cm - 122 cm Længde: 58 cm - 60 cm - 62 cm - 64 cm - 66 cm eller efter ønske Garn: modellen henvender sig til en bourette silke, 50 g = ca. 240 m. Der bruges 250 - 250 - 300 - 350 - 450 g i
hovedfarven og 10 g af hver mønsterfarve.
Originalmodellen er strikket i
SETA, 100 % bourette silke, fra Campolmi Roberto Filati i Firenze i Italien. Modellen kan leveres som strikkekit i ovennævnte garn - DKK 400 kr. - 400 kr. - 455 kr. - 510 kr. - 620 kr. Henvendelse og forespørgsler angående garn og opskrift - klik her. Pinde: Nr. 2,25 og 2,75 mm. Strikkefasthed i glatstrik (vasket prøve): 26 m på p nr 2,75 mm = 10 cm. Flere opskrifter til silke - se her. Salgsbetingelser: se mere her