ROSALBA

strikkeopskrift

home Alle opskrifter Tilmeld dig maillisten

Klik på fotoet og se flere fotos i slideshow

©domoras

Str.: 2 år
Strikmodellens mål:
Overvidde: 62 cm
Længde: 32 cm
Garn: vores CASTELBUONO, 100 % merino uld., 100 g fv. A og 20 g fv. B. 1 nøgle = 50 g - 210 m.
Vores garnpris til modellen: fra DKK 95 kr. - incl. levering.
Pinde: Nr. 3 mm og 3½ mm.
Strikkefasthed: 25 m i glat ret på p 3½ mm = 10 cm.
Mønster I: 1.p: 2 ret, *1 vr, 5 r*. Gent fra * til * og slut med 1 vr, 2 ret. 2. og alle lige pinde: vrang. 3.p.: ret. 5.p: 5 ret, *1 vr, 5 r*. Gent fra * til *. 6.p.: vrang. Disse 6 p danner mønsteret.
Snoning over 4 m med 1 vrangm på hver side: 1.p: 1 vr, sæt 2 m på en hjælpep foran arb, strik de 2 næste m ret, strik de 2 m på hjælpep ret, 1 vr. 2 p. og alle lige p: som maskerne viser. 3. og 5. p: 1 vr, 4 ret, 1 vr. 6. p: som maskerne viser. Disse 6 p danner snoningsmønsteret.
Mønster II (Perlestrik): 1. p: 1 r, 1 vr skiftevis pinden ud. 2. p: r over vr, vr over ret. Disse 2 p danner mønsteret.
Kantmasker: strikkes altid ret og regnes ikke med i mønsteret, men altid i maskeantallet.
Teknikker, noter og forkortelser - se her.

Bul: strikkes på langs. Slå 61 m op på p 4 med fv. A, da kanten ikke må være fast. Fortsæt med p 3 ½. Strik 1. p (vrangsidep) således: 1 kantm, 1 ret, 4 vr, 1 ret, 47 vr, 1 ret, 4 vr, 1 ret, 1 kantm. Strik de næste 2 p som maskerne viser. Næste p: 1 kantm, snoningsmønster, mønster I over 47 m, snoningsmønster, 1 kantm. Fortsæt således til arb måler ca. 31 cm (efter en 2. p i snonings-mønsteret). Næste p: luk de første 7 m af ( er begyndelsen af ærmegabet) og strik p ud.
Gem stykket på en hjælpep og strik et stykke magen til.
Med fv. B strikkes 54 m op langs opslagningskanten på det 1. strikkede stykke, men ikke over den snoning, der støder op til de aflukkede m på det 2. strikkede stykke. Strik stykkerne sm fra retten og luk af i den samme arbejdsgang. Strik stykkerne sammen på samme måde i den anden side.
Ryg: strik 80 m op fra retsiden langs den øverste kant med p 3frac12; mm og fv. B. Strik 2 p i mønster II. Skift til fv. A med 1 p ret og fortsæt i mønster II. Når ærmegab måler 12 cm, lukkes af til hals for de midterste 16 m, og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk af i halssiden på hver 2. p for 2 x 4 m. Samtidig med 1. aflukning i halssiden lukkes af fra ærmegabssiden i 3 omgange = 3 x 8 m. Strik den anden skulder på samme måde.
Forstykke: strik som beskrevet for ryggen til ærmegabet måler 7 cm. Luk af for de midterste 8 m og strik hver skulder en af gangen. Luk af på hver 2. p i halssiden for 1 x 4 m, 2 x 2 m, 4 x 1 m. Samtidig når ærmegabet har samme højde som på ryggen, lukkes af til skulder som beskrevet for ryggen. Strik den anden skulder på samme måde.
Montering og kanter: strik ca. 60 m op i ærmegabene fra retsiden med fv. A og p 3 og strik 5 p glat ret til en lille rullekant. Luk af uden at stramme.
Montering og kanter: Sy skuldersømmene sammen. Strik ca. 76 m op i halsen – 36 m på bagstykket og ca. 40 m på forstykket – med fv. A på rundp 3 mm og strik 5 p glat ret. Brug evt. 2 rundp til at strikke rundt med eller strømpepinde. Luk af uden at stramme. Sy venstre skuldersøm og kanten.
Kant for neden: fra retsiden strikkes ca. 160 m op med fv. A på rundp nr. 3 mm. Strik 5 p glat ret til rullekant og luk af uden at stramme.

Vaskeanvisning: håndvask i lunkent vand.

Webmaster og webdesign: domoras - Dorte Møller Rasmussen